Wavell får investering i Løvens hule

Wavell får investering i Løvens hule

 

VI HAR VÆRET I LØVENS HULE

VELKOMMEN TIL DE TO NYE INVESTORER

TORSDAG AFTEN

havde vi den store fornøjelse af at deltage i programmet Løvens Hule. Holdet bag Wavell består af Hjalmar, Emil og jeg. Vi har altid haft en iværksætter i maven og har tidligere forsøgt os med andre projekter, heriblandt indenfor både møbler og gadgets. Derfor har vi også selv fulgt med i Løvens Hule helt fra sæson 1, og det har altid været en stor drøm selv at deltage i programmet.

Selvom vores tidligere projekter var på langt mindre skala end Wavell, har de været en stor del af vores rejse hertil. Det var dog først da vi kombinerede vores indre iværksættere med vores store passion for lyd, at vi fik hul igennem til noget unikt. Den kombination mundede torsdag aften ud i, at Christian Arnstedt og Jan Lehrmann er blevet en del af vores lydrejse. Det er vi både ydmyge og ekstremt stolte over.

Vi glæder os helt vildt til at komme igang med arbejdet med Christian og Jan, hvor der i 2022 kommer til at ske store ting, som vi næsten ikke kan vente med at vise jer.

HVEM ER WAVELL?

(Udtales “Wave-Well”, men meget hurtigt)

For blot 3 år siden var både Hjalmar og jeg i Kina. Her opdagede vi, hvor stor en del af prisen, man betaler for elektronik, der går til at betale for det logo, der sidder på enheden. Opdagelsen lavede vi gennem vores passion for god lyd, da vi i Kina blev præsenteret for en masse nye lydprodukter, som naturligvis skulle testes. Vi prøvede virkelig mange høretelefoner, og det er vigtigt for historien at fortælle, at det langtfra var alt der var godt eller tilnærmelsesvist havde potientiale. Den største del af det, vi prøvede, var som forventet: Parat til at blive kastet direkte i skraldespanden.

Der var dog enkelte afstikkere, som rent ud sagt kunne beskrives som “a diamond in a rough”. Ofte var det svært og ulogisk at anvende, og lyden trængte til store tweaks for at opnå den rette performance. Men der var virkelig et potientiale, som efter vi først havde prøvet dem, var meget svært at glemme igen. 

Fast forward 7 måneder og vores første høretelefon Wavell ONE er, med hjælp fra Emil som imellemtiden er blevet en del af Wavell, klar til at blive solgt i Danmark. Aldrig har vi, måske lige med undtagelse af optagelsen til Løvens Hule, haft så mange nerver på, som da lanceringen af Wavell ONE skulle ske. Den blev heldigvis taget godt imod, og Wavell leverer dermed i dag lyd til over 7000 danskere. 

 

Det er netop det grundlag og de værdier, der startede Wavell, som stadig kendetegner os den dag i dag. Det er passionen om at fylde alle danskernes ører med god lyd og til en god pris. Vi er stadig langt fra målet, og det er netop derfor vi stillede op i Løvens Hule. Elektronik og lyd er en meget tung branche, og de ekstra muskler, vi har fået i ryggen af Christian og Jan kommer til at skubbe Wavell i den rigtige retning for yderligere vækst.

Lyttes vi ved?

Gratis fragt

Vi tilbyder gratis fragt på alle ordre over 398 kr.

Dansk kundeservice

Skriv endelig til os hvis du har de mindste spørgsmål. Vi er åben i livechat og på mail: info@wavell.dk

30 dages fuld tilfredshedsgaranti

Vi tilbyder 30 dages fuld tilfredshedsgaranti. Læs mere.

Sikker betaling

Vi er e-mærket, og tilbyder betaling igennem: Mobilepay, Visa, Viabill m.m.