Kundeservice og lageransvarlig
Kundeservice og lageransvarlig hos Wavell og Robotstøvsugeren
Har du flair for kundeservice, hænderne godt skruet på og lyst til at tage ansvar for et lager? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en alsidig og engageret medarbejder til en fuldtidsstilling, der kombinerer kundeservice med praktiske opgaver på vores lager. Du bliver en central del af driften i to spændende virksomheder – Wavell.dk, som sælger høretelefoner og lydprodukter, og Robotstøvsugeren.dk, hvor vi specialiserer os i robotstøvsugere.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Kundeservice:
- Besvare kundehenvendelser via chat og e-mail
- Hjælpe vores kunder med fejl og spørgsmål
- Kontakte leverandører og samarbejdspartnere ifm. fejlsøgning og reklamationer
Lageransvarlig:
- Modtage, sende og organisere varer
- Holde orden og struktur på lageret
- Rengøring og vurdering af returvarer
- Reparationer af høretelefoner og robotstøvsugere
- Løse mindre tekniske udfordringer i vores lagersystem
Ad hoc-opgaver:
- Kan være alt fra content og tekstforfatning til oprydning og praktiske opgaver. Det vigtigste er, at du er fleksibel og klar på at tage fat, hvor det er nødvendigt.
Vi forestiller os, at du:
- Trives med skriftlig kundekontakt (og kan evt. tage et opkald ved nødvendighed)
- Er løsningsorienteret og ikke bange for fysisk arbejde
- Har interesse for teknik og forstår elektronik intuitivt
- Er nysgerrig og har lyst til at lære mere om vores produkter
Om os:
Wavell.dk og Robotstøvsugeren.dk er direct-to-consumer forhandlere af hhv. Lydprodukter og robotstøvusgere. Hos os er der højt til loftet, frihed under ansvar og mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Du bliver en del af et lille, ungt team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder med både kvalitet og godt humør.
Praktisk info:
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Silkeborgvej 41b, 8000 Aarhus C (Elmegårdsvej 12, Hasselager fra 01/10-2025)
Start: Hurtigst muligt (Vi forestiller os 01/08)
Ansøgning: Send CV og evt. kort ansøgning til karriere@wavell.dk
Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Casper på chc@wavell.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!






