Wavell 3 Pro
Ofte stillede spørgsmål
Tusinde tak for at bruge Wavell 3 Pro. Teknologi kan nogle gange godt drille, men det kan heldigvis oftes løses nemt og hurtigt.
Hvorfor er der ingen lyd eller hvorfor varierer lydniveauet?
- For at løse dette problem, skal du først sikre, at lydniveauet (balance) er jævnt fordelt mellem høretelefonerne. Dette kan kontrolleres under "Balance" i din mobils lydindstillinger.
- Hvis balancen er korrekt indstillet, men problemet fortsætter, kan årsagen være ophobning af ørevoks på filter over lydudgangen. Dette filter kan ses ved at fjerne eartippen fra høretelefonen. Hvis filteret fremstår beskidt, kan det rengøres forsigtigt med vores audio cleaning tool eller en fin nål og mikrofiberklud. Vær dog forsigtig, da filteret er skrøbeligt, og forkert håndtering kan beskadige det.
Hvordan tilpasser jeg lyden eller equalizer-indstillingerne?
- For at tilpasse lyden på dine Wavell 3 Pro høretelefoner, kan du anvende vores dedikerede app, som du kan downloade her. Appen giver dig mulighed for at finjustere lydindstillingerne præcis, som du foretrækker det.
- Udover dette har de fleste musikapps også deres egen indbyggede equalizer (EQ), hvilket giver dig yderligere muligheder for at tilpasse lyden efter forskellige musikgenrer eller dine personlige præferencer. Du kan derfor skifte mellem forskellige lydprofiler direkte i den app, du bruger til at afspille musik
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan forbinde til Wavell-appen?
- For at forbinde til Wavell-appen, skal du først sikre dig, at høretelefonerne er taget ud af etuiet, og at du er inde i appen. Det er vigtigt, at du giver appen tilladelse til at benytte Bluetooth, da forbindelsen ellers ikke kan etableres.
- Hvis din enhed allerede er forbundet til mobilen, men høretelefonerne ikke vil forbinde til appen, kan det være fordi høretelefonerne automatisk er gået i dvale for at spare på batteriet. Dette problem løses let ved at pause og derefter genstarte musikafspilningen (tryk på pause og afspil kort efter hinanden på høretelefonen). Dine høretelefoner bør herefter kunne forbinde uden problemer. Sørg for at være inde i appen.
Hvordan skifter jeg mellem parrede enheder?
For at skifte mellem enheder / forbinde til en ny enhed, så er der to muligheder:
- Sluk for Bluetooth på den enhed, dine høretelefoner aktuelt er forbundet til. Dette vil få høretelefonerne til automatisk at søge efter og gå i parringstilstand med en ny enhed.
- Anvend multifunktionsknappen, som findes i selve opladningsetuiet. For at gøre dette, skal høretelefonerne være placeret i etuiet. Hold knappen inde i cirka 3 sekunder, indtil høretelefonernes lys skifter til hvidt, hvilket indikerer, at de er klar til at parre med en ny enhed.
Jeg oplever problemer: Hvordan gendanner jeg enheden?
For at gendanne din Wavell 3 Pro, følg disse trin:
- Gå ind i Bluetooth-indstillingerne på din enhed og vælg at "glemme" høretelefonerne.
- Åbn låget på opladningsetuiet, mens høretelefonerne er inden i.
- Hold knappen inde på etuiet i 10 sekunder.
- Når indikatorlyset på høretelefonerne blinker hvidt 5 gange i træk, er de gendannet og klar til at blive tilsluttet igen.
Jeg kan ikke finde min manual
Jeg har mistet mit etui. Hvad gør jeg?
Øv! Du behøver ikke købe et helt nyt par. Du kan købe et etui her
Præsentation og FAQ
Kontakt os
Søger du stadig hjælp?
Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.