Noise cancelling, eller aktiv støjreduktion, er en teknologi, der reducerer uønsket baggrundsstøj, så du kan fokusere på lyden fra dine høretelefoner eller højtalere. Det gør lytteoplevelsen mere behagelig, især i støjende omgivelser som fly, tog eller kontormiljøer.
Hvordan virker noise cancelling?
Noise cancelling virker ved hjælp af små mikrofoner, der opfanger den omgivende støj. Derefter genereres en modfase-lydbølge, som aktivt neutraliserer den uønskede lyd. Dette kaldes aktiv støjreduktion (ANC: Active Noise Cancelling). Mange moderne høretelefoner kombinerer aktiv og passiv støjisolering (f.eks. tætsluttende ørekopper) for maksimal effekt. Nogle modeller tilbyder også adaptive ANC, som justerer støjreduktionen automatisk baseret på omgivelserne.
Fordelene ved noise cancelling
Med støjreduktion kan du nyde din musik, podcast eller opkald uden at skrue op for lyden. Det beskytter dine ører, forbedrer koncentrationen og giver en mere afslappende lydoplevelse, uanset om du pendler, rejser eller arbejder i åbne kontorlandskaber.